Refusion af elafgift

Indholdsfortegnelse

Elbiler bliver stadig mere populære i Danmark, og med denne stigende popularitet følger også en øget interesse for de økonomiske fordele, der er forbundet med at køre elbil. En af disse fordele er muligheden for at få refusion på elafgiften. 

Men hvad er refusion af elafgift? Og hvad er reglerne for refusion af elafgift? Det kan du læse meget mere om i dette indlæg.

 

Hvad er refusion af elafgift?

Refusion af elafgift er en ordning, der giver ejere af elbiler mulighed for at få tilbagebetalt en del af den afgift, som de betaler for strømmen, når de lader deres bil. Dette kan være en betydelig økonomisk fordel, især for dem, der ofte oplader elbilen.

Hvorfor får man refusion af elafgiften?

Elafgiften er en afgift, som alle elforbrugere i Danmark betaler. Formålet med refusionsordningen er at gøre det mere attraktivt at skifte til elbil ved at reducere de samlede omkostninger, som er forbundet med en elbil. 

Ved at få elrefusion kan elbilsejere få deres driftsomkostninger reduceret betydeligt, og de kan dermed få en billigere opladning af elbilen.

hvorfor faar man refusion af elafgiften

Hvem kan få refusion af elafgift til elbil? 

Som udgangspunkt kan alle elbilsejere i Danmark søge om refusion af elafgiften. For at være berettiget til el refusion er der dog nogle krav, som du skal opfylde. Dem kan du læse mere om nedenfor.

 

Regler for refusion af elafgift

For at få refusion af elafgiften er der nogle krav, som du skal opfylde. Det vigtigste krav er dog, at du har en godkendt ladeboks derhjemme og et tilknyttet abonnement eller serviceaftale hos en ladeoperatør. Det skyldes, at det kun er ladeoperatøren, som kan udbetale tilbagebetalingen. 

Du kan se de gældende regler for el refusion til elbil her:

  • Egen lader: Du skal have en godkendt ladeboks installeret derhjemme.

  • Aftale med ladeoperatør: Du skal have et abonnement eller serviceaftale hos en ladeoperatør.

  • Måling af forbrug: Din ladeboks skal kunne måle det præcise elforbrug, som bruges til opladning af elbilen, da refusionen beregnes ud fra dette forbrug.

I disse tilfælde kan du ikke få el refusion

Det er ikke alle, som kan få el refusion på trods af, de har en elbil og oplader elbilen hjemme. Hvis du allerede får reduceret elafgift, kan du ikke få refusion af elafgiften. Det skyldes, at du ikke kan “få rabat” på elafgiften flere gange.

Med andre ord kan du som udgangspunkt ikke få refusion af elafgiften, hvis du har:

  • Solceller
  • Elvarme
  • Varmepumpe

Hvor meget får man i elafgiftsrefusion?

Pr. 1. januar 2024 er satsen for refusion af elafgiften sat til 94,63 øre pr. kWh. Det betyder, at du får tilbagebetalt 94,63 øre for hver kWh, du bruger til at oplade bilen. 

Hvis du eksempelvis bruger 300 kWh om måneden til at oplade bilen, vil du få refunderet 283,99 kr. i elrefusion. Dette giver en årlig besparelse på 3.406,68 kr. 

 

Kan man få elrefusion uden abonnement eller serviceaftale?

Nej, du kan ikke få refusion af elafgiften, hvis du hverken har et tilhørende abonnement eller serviceaftale. Det er nemlig et krav, at du har et abonnement eller en serviceaftale tilknyttet din ladestander for at få elrefusion.

Hvordan ser fremtiden ud for refusion af elafgift til elbiler?

Der er planer om at udfase refusion af elafgift for elbiler over tid, da elbiler forventes at blive normen snarere end undtagelsen. I 2030 forventes refusionsordningen at være udfaset, men de præcise detaljer afhænger af den politiske udvikling.

Indtil videre er der dog mulighed for at få refusion af elafgiften med 94,63 øre pr. kWh i tilbagebetaling indtil 2030.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvornår stopper refusion af elafgift?

På nuværende tidspunkt forventes refusion af elafgiften til elbil at stoppe i 2030 – men overgangsperioden kan variere afhængigt af politiske beslutninger og markedsudviklingen.

 

Hvordan får man refusion af el til elbil?

For at få refusion af el er der nogle krav, som du skal opfylde. Det vigtigste krav er, at du har en ladeboks med enten et tilhørende abonnement eller en serviceaftale hos en ladeoperatør.

 

Hvor meget får man i elrefusion?

Pr. 1. januar 2024 blev satsen for refusion af elafgiften sat til 94,63 øre pr. kWh. Det betyder, at du får tilbagebetalt 94,63 øre for hver kWh, du bruger til opladning.

Skrevet af

Maria
Maria er vores marketingkoordinator på Billig-Strøm.dk, og spiller en central rolle i at holde dig informeret om alt, hvad der rører sig inden for el-verdenen. Med mere end et års erfaring indenfor energibranchen, har Maria opbygget en solid videnbase indenfor branchen. Maria ved derfor, hvad man skal være særligt opmærksom på, når det handler om elselskaber og elpriser – og den viden ønsker hun at dele med dig. Derudover er Maria ansvarlig for vedligeholdelsen af hjemmesiden og sikrer, at den altid er fyldt med de seneste opdateringer og nyttige guides og blogindlæg, som kan hjælpe dig med at navigere rundt i elmarkedet.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.