Vedvarende energi
Indhold opdateret d. 11. juli 2024
Fossile brændstoffer kontra vedvarende energi
De fossile brændstoffer udgøres hovedsageligt af kul, naturgas og olie. Disse former for energikilder er frembragt gennem flere millioner år og består af organisk materiale som fx døde dyr og planter, der i en proces med højt tryk er blevet til de fossile brændstoffer, som vi i dag bl.a. kender som olie.
Fossilt brændsel karakteriserer sig særligt ved at være brugt verden over, hvilket har ført til en stor stigning i drivhusgasser og givet os de klimaforandringer, som vi ser tage fart i disse år. Derudover har de fossile brændstoffer den klare ulempe, at der er en udløbsdato på dem. Når al olie er udvundet og brændt af, er der ikke mere.
I den anden ende af skalaen finder vi derfor de vedvarende energikilder. De udleder færre drivhusgasser, og vi kan ikke løbe tør for dem. De er med andre ord vedvarende. I artiklen her går vi mere i dybden med, hvad der præcis menes med vedvarende energi. På den måde kan du blive klogere på emnet og bidrage til den grønne omstilling.
Hvad er vedvarende energi?
Vedvarende energi er en paraplyterm for de energiformer, som vi ikke løber tør for, og som er mest skånsomme over for klimaet. Man kan derfor sige, at det er energikilder, der ikke har de samme karakteristika som fossile brændstoffer.
De vedvarende energiformer, som vi særligt kender til på disse breddegrader, er solenergi, vindenergi og bioenergi. I vores nabolande finder vi også andre teknologier som fx vandkraft i de norske elve og kernekraft i de svenske atomkraftværker.
Vedvarende energi er aktuelt, fordi vi som verdenssamfund er klar over, at de fossile brændstoffer ikke er her for evigt. Vi er også bevidste omkring, at vores klima og miljø lider stor skade som følge af den konstante afbrænding af de sorte brændselstyper. For at imødekomme disse udfordringer har vi i Danmark et mål om at være 100 % selvforsynende af grøn energi i 2050 og dermed helt uafhængige af energi fra fossile brændstoffer.
Hvis du vil være med til at være en del af 2050-målet, kan du med fordel kigge på, hvad du selv kan gøre for at skifte til et elselskab med grøn energi. Vi vil i hvert fald gøre vores for, at du er så oplyst som muligt, så du kan træffe det rigtige valg – grøn over sort!
De mest almindelige vedvarende energiformer
Vi har fremhævet de tre mest almindelige former for vedvarende energi i Danmark, som vi herunder vil gennemgå. Der er tale om vindenergi, solenergi og bioenergi. Der findes også andre kilder, fx vandkraft og kernekraft, men i afsnittet her fokuserer vi på de tre største energikilder på dansk jord.
Vindenergi
I Danmark har vi rigtig gode forudsætninger for at udnytte, at det blæser. Vi har nemlig over flere år fået sat en masse vindmølleparker op, som producerer vindenergi. Hver gang det blæser, og vingerne på møllerne drejer rundt, bliver der produceret ren og grøn elektricitet, som kommer vores energiforsyning til gode. Faktisk bliver der produceret så meget vindenergi i Danmark, at 38 % af hele landets forsyning kom fra de roterende møller i 2016.
Bæredygtig el fra vinden er en grøn og meget omkostningslav energiform, når først vindmøllerne er sat op. Og heldigvis kan de sættes op mange steder, fx i parker på havet.
Solenergi
Den næste energiform på listen er solenergi. Medmindre du har din egen vindmølle, kan det være svært at kildebestemme sin energiform som vind. Sådan er det ikke nødvendigvis med miljøvenlig energi genereret vha. solceller eller solfangere. Disse opfanger nemlig solens stråler, som bliver omdannet til bæredygtig energi, der kan være med til at dække din husstands energiforbrug. Faktisk kan overskydende energi nogle gange sælges til et forsyningsselskab.
Energi fra solceller kan både bruges til opvarmning i form af fjernvarme og til elektricitet. Solceller er en dyr affære, og man skal kunne se de helt lange linjer, før det kan give gevinst rent økonomisk. Men som en del af den grønne omstilling er der ingen tvivl om, at solenergi er en energiform, som vi kommer til at se endnu mere til i fremtiden. Solenergi har nemlig den fordel, at solcellerne bliver aktiveret, når de bliver lyst op.
Solstrålerne trænger også igennem skyerne, og derfor er dårligt vejr i dagtimerne ikke en stor udfordring for produktion af solenergi, hvis man sammenligner med vindmøller, som ikke kan fungere under vindstille forhold.
Bioenergi
Den sidste vedvarende energiform, som vi har taget med, er bioenergi eller biobrændstof. Og hvad er biobrændstof så for en størrelse? Der er tale om et organisk materiale, som vi brænder af i form af for eksempel biogas eller træpiller.
Det organiske materiale er typisk restprodukter fra industri og landbrug. Bio-delen af bioenergi handler om den nedbrydning, der foregår i forbindelse med udvinding af energien. Det betyder, at der er en minimal belastning på CO2-udledningen. Man går efter, at biogas fuldstændigt skal erstatte naturgas som en del af den grønne omstilling.
Vedvarende energi i Danmark i form af biogas kommer primært fra husdyrgødning, som sammen med fødevareindustriens restprodukter og halm fra landbruget udgør den største del af den biomasse, der bliver brændt af til glæde for vores energiforsyning. Når biomassen har afgivet sin gas, bruges det efterladte materiale som plantegødning og jordforbedringsmiddel. På den måde er store dele af bioenergien cirkulær, hvilket mindsker miljø- og klimabelastningen mest muligt og i øvrigt er med til at betegne energiformen som vedvarende.
I modsætning til vind- og solenergi har biobrændstof den klare fordel, at biomassen kan lagres, hvilket er med til at sikre energi i en dansk energikontekst.
Vedvarende energi i Danmark
I 2019 var det hele 72 % af elproduktionen, der kom fra bæredygtige energikilder. Her udgjorde vores mange vindmøller den største del. Som vi har nævnt, er solceller for nuværende en ret dyr løsning, og selvom der i 2018 var et rekordstort forbrug af solenergi, udgjorde denne kilde kun 2,8 % af det danske strømforbrug.
Samme år lå vindenergien på 19 % lavere i det samlede forbrug, hvilket var pga. af en sommer med meget lidt vind. Som resultat var det kun 68 % den miljøvenlige energi, der kom i form af strøm i vores kontakter.
Vedvarende energi i Danmark er heldigvis fordelt på flere kilder, men der er ingen tvivl om, at vi er stærkt afhængige af vores blæsende vejrforhold. Mens vindenergien udgør næsten ¾ af vores forbrug fra bæredygtigt ophav, udgør vindenergi faktisk også næsten halvdelen af hele landets samlede energiforbrug (47 % i 2019).
Til sammenligning udgjorde vandkraft 0,1 % af forsyningen i 2015. De manglende højdeforskelle i landskabet gør, at der til sammenligning med eksempelvis Norge ikke kan genereres nok kraft til at få strømturbinerne til at køre rundt.
Fordele og ulemper ved vedvarende energi
Herunder har vi lavet et overblik over nogle af de klare fordele og ulemper, der er ved de grønne energikilder.
Fordele
Vi løber på et tidspunkt tør for de fossile brændstoffer. Derfor er den første umiddelbare fordel ved vedvarende energi, at den netop er vedvarende. Når vinden alligevel blæser, og solen skinner, kan vi lige så godt udnytte den kraft, der genereres herigennem. Vi ved, at det vil blæse over en periode, og at solen også står op i morgen. Det gør, at energiproduktionen kan vare ved og ved.
Energikilder, der varer ved, sætter også et markant mindre aftryk på vores klima og miljø. Kilderne er typisk CO2-neutrale qua den manglende afbrænding af materiale. Selv biogas, som ellers brændes af, er et klimavenligt alternativ, fordi der ikke frigives kulstof, hvilket sker ved afbrænding af naturgas.
Derudover er de fleste grønne energiformer også billigere, fordi der ikke skal udvindes råmateriale, men blot opsættes teknologi til udnyttelse af fx vind i form af en mølle.
Ulemper
Den største udfordring med de vedvarende energikilder er, at det er svært at lagre den producerede energi. Man kan nemlig ikke kompensere for perioder med få solskinstimer eller vindstille dage ved at overproducere energi. Den skal bruges, så snart den er produceret. Forskningen har fokus på at komme dette problem til livs.
Derudover kan der være udfordringer i forbindelse med placeringen af de forskellige teknologier. Vindmøller kan kun placeres, hvor der kan udnyttes meget vind, mens solceller skal bruge store arealer for at kunne producere nok energi til at kunne dække en stor efterspørgsel.
Vedvarende energi i fremtiden
Danmark har som mål at være uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050. Det indebærer bl.a. et mål om at være selvforsynende af energi og altså uafhængige af andre magters forsyning (fx gas fra Rusland). Som situationen er lige nu, kan vi som land nemlig ikke leve op til den efterspørgsel, der er på energi. Særligt vindenergi giver dog løfter om, at målene har potentiale for at blive nået.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Er naturgas vedvarende energi?
Nej, naturgas er et fossilt brændstof, som kloden ikke kan blive ved med at levere. Når naturgassen slipper op, er der ikke mere at komme efter.
Hvad er den mest bæredygtige energiform?
I Danmark er det vindenergi, der er den største bæredygtige energiform, og derfor er den også den mest bæredygtige energiform.
Hvad er bæredygtig energi?
Bæredygtig energi dækker over vedvarende energikilder. Det dækker over energikilder såsom sollys, vand og vind – altså, energikilder, som vi ikke kan løbe tør af.
Skrevet af
