Hvis du har kigget på din elregning eller fulgt med på elmarkedet, er du formentligt stødt på eltariffer. En tarif er en form for skat, som pålægges din elregning uanset hvad. Den betales til dit netselskab, som sørger for distribution og levering af strøm til din bolig.
I dette indlæg kan du læse alt om disse tariffer på el, og hvor du kan finde dem.
Hvad er en tarif?
Når man modtager elregningen fra sit elselskab, vil der være mange poster at holde styr på. Ud over at betale for den rå pris på strømmen skal man nemlig også betale en række skatter, elafgifter og tariffer.
Disse poster vil være uundgåelige og skal betales, uanset hvilket elselskab man køber sin el fra. Fælles for dem er også, at de pålægges som en ekstrabetaling på hver kWh, man bruger i strøm om måneden.
Men hvad er tariffer egentlig? Når vi kigger specifikt på eltariffer, er det en betaling, som opkræves af netselskabet, som ejer de kabler, der sender strøm ud til boligerne i dit område. Indtægterne fra disse tariffer bruger netselskaberne på at dække vedligeholdelse, administration og finansiering af elnettet. Det er altså nødvendigt for at sikre en stabil og effektiv strømforsyning.
Hvor meget er en tarif?
Man skal altså betale tariffer for den strøm, man bruger, uanset hvor meget strøm der er tale om, og hvor man køber sin strøm.
Men hvor meget er en tarif i dag? Omkostningerne til at drive elnettet er i de seneste år steget, og derfor er eltarifferne i 2024 blevet højere. Fra årsskiftet vil eltariffen lyde på 12,5 øre/kWh. Det er en stigning på 1,3 øre pr. kWh siden 2023.
Der er dog også forskellige former for tariffer. Man kan f.eks. betale en C-tarif, som er en tidsdifferentieret tarif. Det betyder, at tariffens størrelse afhænger af tidspunktet, hvor strømmen er brugt.
Hvad er tarif på el for en typisk husholdning?
Tariffer er noget, alle husholdninger i Danmark skal betale, når de bruger strøm. Men for at finde ud af deres betydning er det selvfølgelig også værd at vide, hvor meget man kan forvente at betale for dem i løbet af et år.
Derfor får du her en rettesnor, som du kan bruge til at estimere dine udgifter til tariffer for et kalenderår.
- En familie på to voksne og to børn i et almindeligt parcelhus estimeres at have et strømforbrug på ca. 4.500 kWh om året.
- Ganger man dette med de nye forbrugstariffer på 12,5 øre/kWh fra 2024, ender man med en endelig regning på 562,5 kr. til tariffer i løbet af et år.
Bemærk dog, at dette blot er et estimat, og at dine tariffer kan være meget anderledes. Det afhænger bl.a. af dit strømforbrug, og hvornår du typisk bruger din strøm.
Hvad er nettarif C?
Hvad er C tarif? Har du også undret dig over, at der står “Nettarif C” på din elregning? Nettarif C dækker over prisen for transport af strøm til private kunder. Denne kundegruppe kaldes også C-kunder. I bund og grund oplyser C-tariffen, hvad du betaler, for at få leveret strømmen hjem til dig.
Hvis du gerne vil betale den laveste pris for transport, bør du bruge størstedelen af strømmen i tidsrummet kl. 00-06.
Her er priserne for transport af strøm i løbet af dagen:
- Laveste pris: kl. 00-06
- Lidt dyrt: kl. 06-17 & 21-00
- Meget dyrt: kl. 17-21
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder tarif?
Tariffer er en afgift, som har til formål at understøtte elnettet. Tarifferne bidrager nemlig til finansering af elnettet, som dækker over drift og vedligeholdelse af elnettet.
Skrevet af