Reduceret elafgift – Hvem kan få nedsat elafgift?

Indholdsfortegnelse

Kender du til muligheden for reduceret elafgift på din elregning? Ellers bør du lige læse med her. Vi gør dig nemlig endnu klogere på, hvad reduceret elafgift er, hvornår du kan få det, og hvad du skal gøre for at få gavn af det.

En stor del af din elregning går faktisk til afgifter på strøm, og det er der en helt speciel grund til. Formålet med afgifterne er nemlig at få forbrugerne til at tænke mere over deres elforbrug. Det er et klimavenligt valg fra politikerne i Danmark, da vi i Danmark gør meget for at blive endnu grønnere. Det er altså en politisk aftale lavet af politikerne og ikke dit elselskab.

Hvad er reduceret elafgift?

Når du får reduceret elafgift, betyder det kort fortalt, at du får rabat på elafgiften for det forbrug, som overstiger 4.000 kWh om året. 

I praksis betyder det, at du betaler den normale elafgift på 95 øre pr. kWh inkl. moms for det forbrug, som ligger under 4.000 kWh.

Til gengæld betaler du blot 1 øre pr. kWh inkl. moms for det forbrug, som ligger over 4.000 kWh, hvilket giver en besparelse på 94 øre pr. kWh.

hvad er reduceret elafgift

Hvem kan få nedsat elafgift?

Du kan være berettiget til reduktion i elafgiften, hvis dit årlige strømforbrug overstiger 4.000 kWh, og boligens primære varmekilde er elvarme. 

For at være berettiget til nedsat elafgift, er der nogle gældende krav, som skal være opfyldt. Vi har samlet en liste over alle de gældende krav længere nede på siden. 

 

Kan jeg få reduceret elafgift, hvis jeg har varmepumpe?

Ja, du kan få nedsat elafgift, hvis du har varmepumpe derhjemme. Det skyldes, at en varmepumpe hører under kategorien elvarme – og elvarme er som sagt et krav for at få reduceret afgiften.

 

Kan jeg få reduceret elafgift, hvis jeg bor i sommerhus?

Du kan også få nedsat elafgift i dit sommerhus. Så længe dit sommerhus bruger elvarme som den primære varmekilde og samtidig opfylder de resterende krav, så har du også mulighed for at få reduceret afgiften i sommerhuset.

 

Kan jeg få reduceret elafgift, hvis jeg har solceller?

Kan man få nedsat elafgift, hvis man har solceller? Ja, det kan man godt. Du skal dog være opmærksom på, at der stadig er krav om, at din bolig anvender elvarme som den primære varmekilde, og du skal også opfylde de resterende krav.

 

Hvor meget er reduceret elafgift i 2024?

Hvor meget får man i reduceret elafgift? Nedenfor kan du se, hvor meget du skal betale, når du er berettiget til reduceret elafgift.

Satser for januar 2024 – december 2024

  • Forbrug op til 4.000 kWh/år – du betaler 95,13 øre pr. kWh inkl. moms
  • Forbrug over 4.000 kWh/år – du betaler 1 øre pr. kWh inkl. moms

Nedenfor kan du se satserne for reduceret elafgift i løbet af de seneste år.

Reduceret elafgift ved forbrug over 4.000 kWh/år 2022 2023 2024
Ekskl. moms
0,8 øre/kWh
0,8 øre/kWh
0,8 øre/kWh
Inkl. moms
1 øre/kWh
1 øre/kWh
1 øre/kWh

Kilde: Skat.dk

Regler for reduceret elafgift

For at du kan være berettiget til en reduktion i elafgiften, er der nogle krav, du skal opfylde. De to væsentligste krav er, at din bolig skal anvende elvarme som den primære varmekilde samtidig med, at dit forbrug skal overstige 4.000 kWh om året. Derudover er der nogle øvrige krav, som også skal være opfyldt.  

Se betingelser for nedsættelse af elafgift nedenfor:

  • Boligens primære varmekilde skal være en godkendt el-metode
  • Boligens forbrug overstiger 4.000 kWh om året
  • Boligen er registreret i BBR med el som den primære varmekilde
  • Dit elselskab skal være opmærksom på, at boligen bruger elvarme

Søg om reduceret elafgift

Vidste du, at det faktisk er ganske simpelt at ansøge om reduceret elafgift? Nedenfor har vi samlet en huskeliste, som du kan bruge, når du skal søge om reduceret elafgift.

  1. Får du reduceret elafgiften nu? Start med at undersøge, hvorvidt du allerede får reduceret elafgiften. Hvis dette er tilfældet, fremgår det tydeligt på din elregning.

  2. Er boligen registreret i BBR? For at få reduceret elafgiften, kræver det, at din bolig er registreret som en el-opvarmet bolig i BBR.

  3. Er dit elselskab opmærksom på, at boligen har elvarme? Det er dit elselskab, som sørger for at søge om reduceret elafgift på dine vegne – og derfor er det vigtigt, at din udbyder er opmærksom på, at din bolig bruger elvarme.

  4. Når du er blevet godkendt, kører det automatisk. Dit elselskab sørger for at modregne den reducerede elafgift, når du er blevet godkendt.

Kan man få reduceret elafgift med tilbagevirkende kraft?

Ja, det er muligt at søge om reduceret elafgift med tilbagevirkende kraft. Du skal dog være opmærksom på, at det kræver dokumentation for, at boligen er blevet opvarmet med elvarme i den pågældende periode. Derudover er der en frist på 3 år, som skal overholdes.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvornår får man reduceret elafgift?

For at få reduceret elafgift kræver det, at dit årlige forbrug overstiger 4.000 kWh samtidig med, at boligens primære varmekilde er elvarme.

 

Hvordan søger jeg om reduceret elafgift?

Det er dit elselskab, som sørger for at søge om reduceret elafgift på dine vegne. Kontakt derfor din udbyder, hvis du ønsker at ansøge om reducering af elafgiften.

 

Hvor meget nedsættes elafgiften ved elvarme?

Hvis du får reduceret elafgiften, skal du betale den fulde elafgiftsats for dit forbrug til og med 4.000 kWh. For det forbrug, som overstiger 4.000 kWh, betaler du i stedet 1 øre pr. kWh, som er den reducerede sats.

Skrevet af

Maria
Maria er vores marketingkoordinator på Billig-Strøm.dk, og spiller en central rolle i at holde dig informeret om alt, hvad der rører sig inden for el-verdenen. Med mere end et års erfaring indenfor energibranchen, har Maria opbygget en solid videnbase indenfor branchen. Maria ved derfor, hvad man skal være særligt opmærksom på, når det handler om elselskaber og elpriser – og den viden ønsker hun at dele med dig. Derudover er Maria ansvarlig for vedligeholdelsen af hjemmesiden og sikrer, at den altid er fyldt med de seneste opdateringer og nyttige guides og blogindlæg, som kan hjælpe dig med at navigere rundt i elmarkedet.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.