De fleste af os har en elkedel derhjemme, som vi ofte bruger til både at koge vand til te, kaffe eller madlavning. Men har du også undret dig over, hvor meget strøm en elkedel egentlig bruger? Det kan du læse meget mere om lige her.
Har en elkedel et stort strømforbrug?
En elkedel har ikke nødvendigvis et stort strømforbrug sammenlignet med visse andre apparater derhjemme – men i forhold til dens funktion, har den et relativt højt strømforbrug. Elkedlen skal nemlig opvarme vandet til kogepunktet på blot få sekunder eller minutter.
Typisk vil en elkedel have et strømforbrug på 1.300 – 3.000 watt, hvilket er ganske moderat i forhold til andre apparater. Jo flere watt elkedlen har, jo mere strøm bruger den.
Hvad koster en elkedel i strøm?
Det er svært at komme med et konkret svar på, hvor meget strøm en elkedel bruger. Elkedlens strømforbrug afhænger nemlig af flere faktorer, og strømforbruget vil derfor variere.
Strømforbruget afhænger i høj grad af, hvor meget vand, der skal koges, hvor hurtigt det skal koges og hvor ofte du bruger elkedlen.
Eksempel på elkedlens strømforbrug
Ifølge beregninger fra Energistyrelsen bruger en elkedel omkring 0,07 kWh pr. gang, hvilket svarer til 25 kWh om året.
Hvis du bruger din elkedel syv gange om ugen, vil det koste ca. 82 kr. om året, hvis prisen pr. kWh er på 3,2 kr.
Beregn, hvad din elkedel koster i strøm
Hvad bruger mest strøm – elkedel eller kaffemaskine?
Hvis du bruger din elkedel 7 gange om ugen, vil den bruge omkring 25 kWh om året. Kaffemaskinens strømforbrug er dog en anelse højere, da den bruger omkring 80 kWh om året. Det kan derfor være en god idé at bruge elkedlen fremfor kaffemaskinen, hvis du gerne vil spare på strømmen.
Elkedlens strømforbrug sammenlignet med andre apparater
Nedenfor kan du se, hvor meget en elkedel bruger i strøm sammenlignet med andre elektroniske apparater i hjemmet.
Kilde: SparEnergi.dk.
Spar penge og sluk for elkedlen, når du ikke bruger den
Du har måske hørt om ordet “standby strøm”, som indebærer, at alle vores elektroniske apparater stadig bruger strøm, selvom de er slukket – og det gælder også vores elkedel.
Hvis du gerne vil minimere strømforbruget derhjemme, kan det derfor være en god idé at huske at trække stikket helt ud, når du er færdig med at bruge elkedlen.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange watt bruger en elkedel?
Elkedlens wattforbrug varierer mellem de forskellige modeller, og det er derfor svært at komme med et konkret svar på, hvor mange watt en elkedel bruger. Som udgangspunkt kan man dog sige, at en elkedel bruger mellem 1.300 – 3.000 watt.
Hvilken elkedel bruger mindst strøm?
Hvis du gerne vil have en elkedel med et minimalt strømforbrug, skal du være opmærksom på elkedlens wattforbrug. Jo flere watt elkedlen har, jo større strømforbrug har den.
Hvad er den billigste måde at koge vand på?
Det er billigst at koge vand med en elkedel. En elkedel koger nemlig vandet væsentligt hurtigere end en kogeplade – også bruger en elkedel også kun halvt så meget strøm. Hvis du har induktion, vil besparelsen dog være en anelse mindre, men det vil stadig være billigst at bruge elkedlen.
Skrevet af