Vidste du, at dine elektroniske apparater derhjemme stadig bruger strøm, selvom de ikke er tændt? De står nemlig på standby, hvilket betyder, at de ikke reelt er slukket, men blot er i dvale – og derfor sluger de stadig strøm, selvom du ikke bruger dem.
Det siges, at standbyforbruget er den største synder i elforbruget – men hvad koster standby strøm egentlig? Og hvad kan du gøre for at minimere dit standby strømforbrug? Det kan du læse meget mere om lige her.
Hvad er standby strøm?
Når vi snakker om standby strøm, kan det sammenlignes med, at dine apparater går i dvale. Det betyder, at de ikke er fuldkommen slukket, og de er dermed altid klar til brug, når du ønsker det. Når du eksempelvis slukker for dit TV, går det dermed over på standby, og du kan derfor tænde det igen i det øjeblik, du trykker på fjernbetjeningen.
Hvor meget strøm bruger man på standby?
Når det kommer til, hvor meget strøm dine apparater bruger på standby, kan det variere en del. Normalt ligger det mellem 0,5 og 10 watt pr. enhed. Har du mange ting tilsluttet, kan det hurtigt løbe op.
Hvis du eksempelvis har 10 apparater, der hver bruger omkring 5 watt på standby, kan det koste dig omkring 1.095 kr. om året, hvis elprisen er 2,50 kr. pr. kWh Det kan derfor være en god idé at slukke for dine elektroniske apparater direkte på stikkontakten, når du ikke længere skal bruge dem.
Hvad koster standby-strøm?
Vidste du, at omkring 15% af vores samlede elforbrug bliver udgjort af vores standbyforbrug? De største syndere er desuden vores TV, computer og spillekonsoller, som udgør op til en tredjedel af vores samlede strømforbrug. Det siges nemlig, at et TV kan bruge op til 210 kr. om året, og en spillekonsol kan bruge op til 800 kr. om året på standby. Det kan derfor være en god idé at være mere opmærksom på at minimere standby strømforbruget, hvis du gerne vil spare penge på elregningen.
I 2013 indførte EU et reglement for, hvor meget diverse apparater må bruge af strøm, når de står på standby, da de ønskede at minimere det unødvendige elforbrug. Det betyder, at der er en grænse for, hvor meget dine apparater bruger af strøm, når du ikke bruger dem. Dog er det stadig en god idé at slukke for strømmen direkte på stikkontakten, hvis du vil spare penge.
Længere nede i indlægget har vi samlet nogle gode råd til dig, der gerne vil minimere dit standbyforbrug derhjemme.
Sådan beregner du dit standbyforbrug
Det kan være svært at sige, hvor meget strøm de forskellige apparater bruger, når de står på standby – men det kan du heldigvis hurtigt og nemt finde ud af.
I brugsanvisningen kan du finde apparatets standbyforbrug opgjort i watt. For at beregne det reelle strømforbrug, kræver det dog, at du har kWh-værdien, og du skal derfor omregne watt til kilowatt – men bare rolig, det er faktisk ret simpelt.
Nedenfor finder du et konkret eksempel på, hvordan du hurtigt og nemt kan beregne standbyforbruget for en computer.
Vi har en computer med et standbyforbrug på 5 watt, som i gennemsnit står på standby i 10 timer i løbet af dagen.
Beregningen vil dermed se således ud:
5 watt x 10 timer pr. dag x 365 dage = 18.250 watttimer (Wh)
For at omregne Wh til kWh, skal tallet divideres med 1000.
18.250 Wh / 1000 = 18,25 kWh
Derefter antager vi, at elprisen pr. kWh er på 3 kr.
18,25 x 3 kr. = 54,75 kr.
Beregningen vil dermed se således ud:
5 watt x 10 timer pr. dag x 365 dage = 18.250 watttimer (Wh)
For at omregne Wh til kWh, skal tallet divideres med 1000.
18.250 Wh / 1000 = 18,25 kWh
Derefter antager vi, at elprisen pr. kWh er på 3 kr.
18,25 x 3 kr. = 54,75 kr.
Hvilke apparater bruger mest standby strøm?
Hvor meget strøm de forskellige apparater bruger på standby er varierende. Det afhænger af flere faktorer såsom, hvor gamle apparaterne er, hvor energieffektive de er og lignende faktorer.
Nedenfor kan du se en liste over de ting, der typisk sluger mest strøm, når de står på standby:
Fordeling af strømforbrug
Sådan minimerer du dit standby strømforbrug
Mange af os er blevet væsentligt mere bevidste om vores strømforbrug, og vi forsøger derfor at spare på strømmen, hvor vi kan. Nu hvor vi ved, at vores elektroniske apparater faktisk sluger strøm, selvom vi ikke bruger dem, så kunne det være et oplagt sted at begynde at spare på strømmen.
Vi har derfor samlet nogle gode råd til dig, der gerne vil minimere standbyforbruget derhjemme:
- Tjek hjemmet for strømslugerne. Først og fremmest bør du undersøge, hvilke apparater, der kører på standby. Dermed kan du lettere danne dig et overblik over, hvilke apparater, du skal være særligt opmærksom på fremover.
- Sluk altid på stikkontakten, når du ikke skal bruge apparatet længere. Ved at slukke på stikkontakten, sikrer du nemlig, at apparatet ikke bruger strøm.
- Saml dine apparater i en elspareskinne. Så kan du holde styr på flere apparater ad gangen, og dermed slukke for flere på én gang. Du kan eksempelvis samle din computer, printer og højttaler i én skinne, og dit TV, dvd og spillekonsol i en anden skinne.
- Indstil din computer til at gå i dvale, når du forlader den i korte perioder. Det kan eksempelvis allerede være efter 5 minutter.
- Brug et tænd- og sluk ur til din belysning. Du kan dermed indstille, hvilke lamper og andet belysning, der skal tænde og slukke på et bestemt tidspunkt. Du kan også bruge en lyssensor, som kun tænder lyset, hvis der registreres bevægelse i rummet. Dette kunne eksempelvis være ideelt at bruge i gangen.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem slumre og dvale?
Kort fortalt betyder slumre og dvale stort set det samme, når vi snakker generelt om elektroniske apparater. Ens for begge begreber er, at apparatet ikke er fuldkommen slukket – og det bruger derfor strøm, selvom du ikke bruger det.
Hvor meget strøm bruger et tv på standby?
Standby strømforbruget afhænger både af elpriserne og modellen. De nyere TV’er kan bruge omkring 35 kr. om året, hvor de ældre TV-modeller kan bruge op til 210 kr. om året i standbyforbrug.
Er der strøm i en slukket stikkontakt?
Nej. Hvis du slukker direkte på stikkontakten, vil der ikke løbe strøm igennem. Det anbefales derfor, at du slukker direkte på kontakten, så dine apparater ikke står på standby.
Skrevet af