Luft-til-vand-varmepumpe

Indhold skrevet af: 

Indhold opdateret d. 7. juni 2024

Indholdsfortegnelse

Der er mange gode grunde til at skifte din traditionelle varmekilde ud med en bæredygtig og grøn løsning. Vælger du en luft-til-vand-varmepumpe, er du ikke kun med til at spare atmosfæren for drivhusgasser, du hjælper også din egen pengepung igennem fine besparelser på opvarmning sammenlignet med løsninger med el eller fossile brændstoffer.

I teksten her gennemgår vi mange af de spørgsmål, du kan have til varmepumper af typen luft-til-vand, herunder priser og sammenligninger med andre varmekilder.

Ønsker du at vide mere, opfordrer vi til at indhente tilbud. Det kan nemlig give dig et overblik over, hvad du kan forvente.

Hvad er en luft-til-vand-varmepumpe?

En luft-til-vand-varmepumpe er en pumpetype, der bruger den energi, den opfanger fra luften uden for huset. Energien bliver brugt til at varme brugsvandet i boligen op i form af radiatorer eller gulvvarme. Også vandet i varmtvandsbeholdere kan blive varmet op med denne teknik. Det er blevet en ret populær opvarmningsform, fordi den er så effektiv, som den er, og fordi det er et prisbilligt alternativ til andre varmekilder.

For at varmepumpen skal fungere, skal den tilsluttes centralvarmesystemet i dit hus. På den måde er den nemlig i stand til at tilføre varme til rummene via gulvvarme og/eller radiatorer. Fordi varmepumpen er drevet af strøm, men bringer op til fem gange så meget varmeenergi som forbrugt strøm, er det et både bæredygtigt og økonomisk ansvarligt alternativ til eksempelvis fossile opvarmningsmetoder som naturgas og fyringsolie.

luft til vand varmepumpe pris

Sammenlignet med et jordvarmeanlæg er en luft-til-vand-varmepumpe ikke helt lige så effektiv. Til gengæld har den slet ikke samme høje omkostninger ved investering i form af tilslutning, installation og montering. Derudover er den tilgængelig til mindre grunde, end jordvarmeanlægget er, pga. behovet for at nedgrave slanger for at kunne udnytte jordvarmen.

 

Priser på luft-til-vand-varmepumpe

Det kan være svært at give dig den nøjagtige luft-til-vand-varmepumpepris, da der er en række faktorer, der skal regnes med for at give dig et overslag på den samlede udgift. Prisen på selve varmepumpen plejer at ligge et sted mellem 80.000-120.000 kroner, men hvad den løbende udgift bliver, afhænger bl.a. af:

  • installationsomkostninger, altså hvor omfangsrig installationerne bliver
  • hvor effektive dine varmelegemer er; radiatorer og gulvvarme
  • hvor mange kvm der skal varmes op
  • hvor mange mennesker der bor på matriklen
  • om pumpen bliver den primære varmekilde, eller den supplerer den eksisterende eller andre kilder.

Fyrer du lige nu med fossile brændstoffer som olie eller gas, er du dog nødt til at se luft-til-vand-varmepumpeprisen inkl. montering som en investering. For selvom det er et stort beløb at skulle have op af lommen her og nu, kan du over en årrække se frem til en væsentlig besparelse.

Foruden de nævnte ting på listen kommer prisen også an på, hvilket selskab du vælger til at udføre installationen og den enkelte model af pumpe. Kan du eksempelvis finde en luft-til-vand-varmepumpe med A+++ som energimærkning, vil dit elforbrug også være lavere.

Inden du slår dig endeligt fast på en løsning, er det en god idé at tage en snak med en autoriseret montør. Så får du nemlig den bedste løsning til din husstands behov, ligesom du kan stå med et overslag på en pris på en varmepumpe af typen luft-til-vand og være bedst muligt klædt på til at træffe en beslutning.

God løsning til sommerhuse og mindre boliger

Der er også mulighed for at finde en varmepumpe til sommerhuset. Som tommelfingerregel kan du regne med, at luft-til-vand-varmepumpe ved 200-300 m2-grunde og mindre er et godt alternativ til fx jordvarme.

Mindre boliger og sommerhuse ligger nemlig typisk også på mindre grunde, hvilket betyder, at opvarmningsmulighederne ikke er helt lige så store, som hvis du har en større grund til at grave slanger ned på.

Varmepumper som luft-til-vand er her en glimrende mulighed for at sænke CO2-udledningen og samtidig spare på energiregningen. De er nemmere at integrere i huset end et jordvarmeanlæg, og du slipper også for en lige så høj udgift, som der typisk er forbundet med andre energiformer.

luft-til-vand-varmepumpe-sommerhus

Er den bygning, der skal varmes op, således baseret på et vandbåret varmesystem, er en varmepumpe med luft-til-vand en oplagt løsning, da fx et godt isoleret sommerhus grønnere og billigere kan varmes op og holde på varmen, end det er tilfældet med de traditionelle energiformer.

 

Hvad koster en luft-til-vand-varmepumpe?

Herunder har vi lavet en liste over, hvad det koster med en luft-til-vand-varmepumpe:

Boligareal i m2 Ca. pris inkl. montering i kroner
80 - 140
80.000 - 100.000
140 - 200
100.000 - 110.000
200 - 300
110.000 - 120.000

Luft-til-vand-varmepumpe besparelse

En luft-til-vand-varmepumpe er en af de mest bæredygtige og grønne energiløsninger, vi har. Når først den er installeret og monteret, kan du regne med forholdsvis store besparelser på udgifter til opvarmning – særligt når du sammenligner med nogle af de traditionelle løsninger. I næste afsnit giver vi dig et overblik over andre energikilder.

 

Sammenlign luft-til-vand-varmepumpe med andre energikilder

Kigger du på Energistyrelsens tal for de mest traditionelle typer af opvarmning, vil du se, at selv med den ekstraregning, der er på alle slags opvarmning, er en varmepumpe en god investering. Faktisk er der en besparelse på helt op mod 70 % bare ved ekstraregningen (sammenlignet med det største spring i regningen), og her er der ikke engang medregnet den procentvise besparelse på den reelle udgift, der er på opvarmning. Se blot her:

Opvarmningstype Pris i kroner 2020 Pris i kroner 2021 Ekstraregninger i kroner
Olie
23.300
26.800
3.500
Naturgas
13.800
20.900
7.100
Elvarme
18.300
28.300
10.000
Varmepumpe
8.300
11.300
3.000

Hvem kan få luft-til-vand-varmepumpe?

Står du selv for at tage et valg om opvarmning, er du formentlig en af dem, der kan få en varmepumpe. For at det dog virkelig er en løsning, der kan svare sig, kan det være en god idé at undersøge, om din bolig har et vandbåret varmesystem. En luft-til-vand-varmepumpe kan under de fleste omstændigheder formentlig stadig lade sig gøre, men renoveringen og derved den endelige og løbende regning vil derfor løbe op i et noget højere beløb.

 

Fordele og ulemper ved en varmepumpe som luft-til-vand

Fordele

De to største og klareste fordele har vi allerede været inde på nogle gange. Det er nemlig en grøn løsning sammenlignet med fossilt brændsel, og derudover giver det en væsentlig besparelse på din varmeregning.

Men der er også den fordel, at en luft-til-vand-varmepumpe er en ganske effektiv varmekilde med en ret lang holdbarhed. Det betyder, at der ikke er ret mange udgifter forbundet med løbende vedligeholdelse.

Mange moderne varmepumper kommer desuden med wi-fi, hvilket gør, at du kan kontrollere og regulere temperaturen direkte på din telefon eller tablet. Den sidste oplagte fordel er, at varmepumper hører under statens energipulje, så der kan i mange tilfælde ansøges om tilskud.

Ulemper

Ulemperne kan for nogle være til at få øje på. Pumpens indendørsdel fylder nemlig i samme størrelsesorden som et køleskab. Du skal derfor være opmærksom på, at der skal være plads til en stor beholder i dit hjem. Også høresansen kan blive udfordret, da opvarmningsløsningen ikke er helt støjsvag. Placeringen af indendørsdelen er derfor essentiel, så den ikke er til mere gene end højst nødvendigt.

Endelig er der effekten i pumpen, som kan variere alt efter udendørstemperaturen. Generelt gælder det, at en luft-til-vand-varmepumpe leverer dårligere, jo koldere det er. Derfor er det værd at overveje ikke at have pumpen som din primære varmekilde hele året, men i stedet som grønt supplement på de dage, hvor det er ekstra koldt.

Luft-til-vand-varmepumpe tilskud

Der er en række kriterier, du skal opfylde, hvis du vil have del i puljen om energitilskud. I modsætning til eksempelvis isolering og forbedring af vinduer er der ved varmepumper ingen krav om et gyldigt energimærke for at få tilskud. Til gengæld skal der i privat sammenhæng være tale om en helårsbolig, hvilket betyder, at du ikke kan søge om tilskud til dit sommerhus.

Derudover kræver tilskuddet, at det er en autoriseret installatør, der laver arbejdet. Du kan derfor ikke udføre arbejdet selv. Du skal desuden være opmærksom på, at håndværkerfradraget til energioptimeringer blev afskaffet pr. 1. april 2022.

Endelig skal du huske at søge om tilskuddet, før arbejdet går i gang, da du efter påbegyndt arbejde ikke længere må få del i puljen.

Vælger du at skifte opvarmningsform til pumpe, opfordrer vi til at besøge siden Energitilskud, hvis du vil vide mere om detaljerne ved at søge om tilskud til dit projekt.

Luft-til-vand-varmepumpestørrelse

Som vi netop har været inde på, fylder indendørsdelen af pumpen i omegnen af, hvad et køleskab optager af plads. Derudover kan du forvente en gennemsnitseffekt på 40 W pr. kvm afhængigt af faktorer som isolering og ønsket temperatur. I praksis betyder det, at din pumpe skal have en størrelse, der kan varme dit boligareal op, fx 150 kvm x 40 W = 6 kW.

Størrelsen på din varmepumpe skal altså minimum svare til en effekt på 6 kW.

 

Installering og placering af luft-til-vand-varmepumpe 

En luft-til-vand-varmepumpe installeres af en autoriseret montør, som i sit arbejde med tilslutning bl.a. skal have adgang til et HPFI B-relæ samt stikkontakt med jord på 230 V. Kravene for placering af pumpen kan variere fra kommune til kommune. Undersøg derfor altid, hvad der kræves, hvor du bor. Lydgenerne fra pumpen kan nemlig være afgørende for, hvor både ude- og indedelen af pumpen må stå i forhold til skellet.

Vær derudover opmærksom på, at en varmepumpe af denne type er skabt til boliger med gulvvarme eller vandfyldte radiatorer. I de fleste boligers tilfælde kræver det ikke en udskiftning af radiatorer, men hvis det gør, vil montøren kunne hjælpe dig.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvad er en luft-til-vand-varmepumpe?

Det er en varmepumpe, der benytter varmeenergien i luften uden for dit hus og via husets vandbårne varmesystem sørger for rumvarme og opvarmet brugsvand.

 

Hvad koster en luft-til-vand-varmepumpe?

En pumpe med luft-til-vand-teknologi koster i omegnen af 80.000-120.000 kr. inkl. montering.

Skrevet af

Maria
Maria er vores marketingkoordinator på Billig-Strøm.dk, og spiller en central rolle i at holde dig informeret om alt, hvad der rører sig inden for el-verdenen. Med mere end et års erfaring indenfor energibranchen, har Maria opbygget en solid videnbase indenfor branchen. Maria ved derfor, hvad man skal være særligt opmærksom på, når det handler om elselskaber og elpriser – og den viden ønsker hun at dele med dig. Derudover er Maria ansvarlig for vedligeholdelsen af hjemmesiden og sikrer, at den altid er fyldt med de seneste opdateringer og nyttige guides og blogindlæg, som kan hjælpe dig med at navigere rundt i elmarkedet.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.