Forside > Find dit gennemsnitlige elforbrug > Gennemsnitlig elforbrug 2 personer
Gennemsnitlig elforbrug 2 personer
Indhold opdateret d. 7. juni 2024
Er du i tvivl, om din husstand har et højt elforbrug, eller vil du bare gerne blive klogere på det gennemsnitlige elforbrug for to personer? Så giver vi dig alle de informationer, du skal bruge, og samtidig får du gode råd til, hvordan du nedbringer den store elregning til et mere normalt niveau.
Hvad er et normalt elforbrug for 2 personer?
Et elforbrug for to personer kan svinge meget. Det afhænger nemlig meget af størrelsen på jeres bolig, og hvor effektive I er, når I bruger de store elapparater. Bor I i et hus på 120 m2 vil et normalt elforbrug for to personer ligge på 3.379 kWh. Er I bosat i en lejlighed på 90 m2, vil det gennemsnitlige elforbrug for to personer ligge på 2.140 kWh.
Hvis jeres elforbrug er højere end gennemsnittet, er det ikke nødvendigvis fordi, at I forbruger for meget strøm. Nogle personer bruger bare mere strøm i dagligdagen end andre blandt andet på grund af deres fritidsaktiviteter. Er du gamer, eller bruger du tid på videoredigering, har du typisk flere timer foran computeren end gennemsnittet, hvilket kan være med til et højere elforbrug.
Hvordan nedbringer du elforbruget for 2 personer?
Vil du gerne vide, hvad du kan gøre for at komme tættere på gennemsnittet for elforbrug for to personer? Så er det med at være opmærksomt på de store elslugere. Hårde hvidevarer, TV, computer og lys er specielt med til at sende elforbruget opad. Sluk derfor altid for de ting, som du ikke bruger, og få alle tallerkener og bestik med i opvaskeren, før du starter den. Det kan være med til at gøre en betydelig forskel i sidste ende.
Du kan også huske at slukke for standbystrøm på dit TV og andre apparater. Den lille røde lampe, der lyser, når TV’et er slukket, kræver strøm, og slukker du helt for disse apparater, kan du spare nogle hundrede kr. om året på din elregning.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvad er det gennemsnitlige elforbrug for 2 personer?
Det afhænger af flere faktorer som blandt andet størrelsen af din bolig. En persons gennemsnit siges at være 1.600 kWh om året, hvilket giver et gennemsnit på elforbrug for to personer på ca. 3.200 kWh.Skrevet af