
Drømmer du om at få en varmepumpe, men er du bekymret for, hvor meget den støjer? Eller har du allerede foretaget investeringen og vil vide, hvordan du mindsker støj fra varmepumpe? Lige meget hvad, er du kommet til det rigtige sted. Vi dykker nemlig dybere ned i spørgsmålene omkring varmepumpe-støj og giver dig de bedste tips og tricks til din varmepumpe.
Hvor meget må en varmepumpe støje?
Der vil altid komme støj fra din varmepumpe, lige meget hvor du placerer den. Men placeringen kan have stor indflydelse på, om varmepumpe-støjen irriterer dine naboer, eller om det rent faktisk er imod reglerne.
Der er nemlig fastsat specifikke støjgrænser i kommunerne, som du som udgangspunkt ikke må overskride. Disse støjgrænser er dermed også gældende for din varmepumpe. Nedenfor kan du se de vejledende støjgrænser for din varmepumpe:
Tidspunkt | Sommerhusområde | Parcelhuse og rækkehuse | Etageboliger |
---|---|---|---|
Hverdage kl. 7-18 | 40 dB | 45 dB | 55 dB |
Lørdage kl. 7-14 | 40 dB | 45 dB | 55 dB |
Hverdage kl. 18-22 | 35 dB | 40 dB | 45 dB |
Lørdage kl. 14-22 | 35 dB | 40 dB | 45 dB |
Søndage kl. 7-22 | 35 dB | 40 dB | 45 dB |
Alle dage kl. 22-7 | 35 dB | 40 dB | 45 dB |
Støjsvag varmepumpe
Du kan ikke undgå støj fra varmepumpen, men du kan gøre en del for at nedbringe støjen. Du kan nedbringe støj fra din varmepumpe op til 10 dB med en støjskærm til varmepumpe. Ud over støjen uden for dit hus, vil der også være en inde-del af støj fra varmepumpen – altså støj, du hører inde i huset. Støjen, du kan høre indenfor, kan ligge på omkring 25 dB, alt afhængigt af hvilken varmepumpe du har valgt.
Du kan med fordel kigge efter tilbud på støjsvage varmepumper, så du mindsker lyden så meget som muligt. Hold dog stadig øje med, om du ofrer effektivitet pga. det lavere støjniveau. Det er naturligvis allervigtigst, at din varmepumpe kan levere den nødvendige energi til din bolig. Brug eventuelt en støjberegner til varmepumpen, så du får de bedste resultater.
Sådan placerer du din varmepumpe, så den støjer mindst muligt
En af de mest effektive måder at reducere støj fra varmepumper er placeringen. Det gælder både den indvendige og udvendige støj. Sørg for, at varmepumpen er placeret på væggen til værelser, du ikke opholder dig så meget i. Det kan nemlig være ganske irriterende, hvis den sidder på væggen til soveværelset.
Derudover er det en god idé at undgå højder. Placér derfor ikke varmepumpen på taget. Placerer du derimod varmepumpen mellem et udhus, et skur eller andre større genstande, kan det være med til at skærme for lyden og dermed nedbringe støj fra varmepumpen. Sørg dog altid for at placere varmepumpen på fast underlag såsom fliser.
Indhent tilbud på varmepumper her, og kom samtidig i kontakt med professionelle installatører, der kan hjælpe dig med gode råd til den optimale placering af varmepumpen.
Læs mere om placering og størrelse på varmepumper her
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvilke støjgrænser er der for varmepumper?
Støjgrænserne er forskellige afhængigt af dit område og af tidspunktet på døgnet. Støjen fra varmepumpen må dog aldrig overstige 55 dB på noget tidspunkt.
Hvor meget støjer en varmepumpe?
En varmepumpe kan typisk støje op til 55 dB, men du kan nedbringe meget af støjen fra varmepumpen ved at placere den korrekt og købe en støjskærm til varmepumpen.
Læs også disse guides


Elselskab med månedlig betaling
