Mit elforbrug | Få indblik i et gennemsnitligt elforbrug her

Indholdsfortegnelse

Du har måske gået og spekuleret om, hvorvidt dit elforbrug er højt eller lavt sammenlignet med normalen, især nu hvor elpriserne er nået et helt nyt niveau. Det kan være svært at vurdere, hvis man ikke har et pejlemærke, og derfor forsøger vi i denne artikel at give dig et indblik i, hvad et normalt elforbrug er i Danmark.

Sammenlign dit elforbrug

I tabellen nedenfor kan du sammenligne dit elforbrug, og se om du bruger mere eller mindre strøm end andre som ligner dig. Vær opmærksom på at nedenstående blot er estimater, men du kan bruge disse som et pejlemærke til at finde ud af om dit elforbrug er i den høje eller lave ende af spekteret. 

Lejlighed (80 kvm) 2 personer 4 personer
Lavt elforbrug
1.685
2.122
Elforbrug lidt under gennemsnit
1.872
2.358
Gennemsnitligt elforbrug
2.080
3.144
Elforbrug lidt over gennemsnit
2.496
3.144
Højt elforbrug
3.245
4.087
Lejlighed (150 kvm) 2 personer 4 personer
Lavt elforbrug
2.980
4.093
Elforbrug lidt under gennemsnit
3.311
4.548
Gennemsnitligt elforbrug
3.679
5.053
Elforbrug lidt over gennemsnit
4.415
6.064
Højt elforbrug
5.739
7.883

Kilde: Egne beregninger med data fra SparEnergi.dk. Forbruget opgøres i kWh pr. år. 

Hvor meget strøm bruger en familie?

Én af de faktorer der har indflydelse på dit elforbrug, er antallet af personer i din husstand. En person bruger ifølge Energistyrelsen ca. 1.600 kWh om året, men det vil ikke sige at elforbruget bliver dobbelt så højt fordi man er to personer. Det bunder i, at man selvfølgelig deler varme, hvidevarer osv.

I infograkkerne under, har vi skitseret hvad forbruget er for henholdsvis par og en gennemsnitlig familie størrelse. Da kWh-prisen svinger rigtig meget for tiden, er det svært at komme med et kvalificeret bud på hvad det koster årligt.

Gennemsnitligt elforbrug for parcelhus

I 2022 er det gennemsnitlige areal for et parcelhus 153,5 m2.

En familie på 4, med to voksne og to børn i et parcelhus på 153,5 m2, har et typisk elforbrug på 4.503 kWh årligt. Dette er uden elvarme eller elbil, som vil være med til at øge forbruget.

*Estimatet tager ikke højde for reduceret elafgift.

Kilder: Statistikbanken, Sparenergi

Gennemsnitlig elforbrug for lejlighed

I 2022 er det gennemsnitlige areal for en lejlighed 79,1 m2.

Et par i en lejlighed på den størrelse, er et typisk elforbrug på 2.120 kWh årligt.

*Estimatet tager ikke højde for reduceret elafgift.

Kilder: Statistikbanken, Sparenergi

Ovenstående beregninger tager udgangspunkt i boliger der ikke opvarmes med elvarme. Elvarme er dyrere end andre opvarmningsformer, da det afhænger af kWh-prisen. 

Teenagere er dyre i drift 

Har du børn i teenagealderen, kan det have indflydelse på dit strømforbrug. Teenagere har ofte et stort forbrug af teknologi, så derfor kan det være en god ide at minde dem om at slukke for de apparater de ikke bruger, som bare køre i baggrunden f.eks. tv’et eller bærbaren. 

Elvarme giver større elforbrug

Elvarme bruger flere kWh timer, og er derfor også en dyrere opvarmningsform. Hvis du vil måle dit elforbrug kan du trække udgifterne til elvarmen fra dit samlede forbrug, og på den måde se, om dit øvrige forbrug er højere end de 1.000 kWh, som Energistyrelsen anbefaler. 

Beregn dit elforbrug

Vil du finde det typiske elforbrug for netop din situation kan du benytte Sparenergis elforbrug beregner, hvor du kan indtaste de præcise omstændigheder for din boligsituation.

Sammenlign dit elforbrug med det gennemsnitlige elforbrug

Vil du blive klogere på dit eget forbrug kan du tjekke din elregning er din årsopgørelse over el. Der vil der stå hvor mange kWh du har brugt. Det giver dig, dog ikke indblik i præcis hvad, der er synderen i dit elforbrug, men til det kan du bruge en energimåler eller tjekke Energimærket på de enkelte elektriske apparater.

Hvordan ser et gennemsnitligt strømforbrug ud?

I nedenstående diagrammer kan du se fordelingen af strømforbruget for danskere i henholdsvis parcelhus og lejlighed.

Typisk elforbrug for parcelhus 2022

Typisk elforbrug for lejlighed 2022

Hvor højt et elforbrug anbefaler Energistyrelsen?

Energistyrelsen anbefaler, at vi i gennemsnit højest bruger 1.000 kilowatt-timer om året. Hvis du har elvarme, er det selvfølgelig meget svært. Så husk at trække de kilowatt-timer, der går til at opvarme hjemmet fra, når du sammenligner dit elforbrug.

Hvordan kan jeg reducere mit elforbrug?

Der er mange måder at reducere sit elforbrug. Først og fremmest kan du prøve at være mere opmærksom på at slukke lyset og afkoble øvrige elektriske apparater, som trækker strøm mens de er i stikkontakten.

Derudover kan du forsøge at bruge strømmen mest effektivt, så du kommer længst muligt for dine penge. Med Elberegner-app’en kan du se elpriserne time for time, og dermed få overblik over hvornår strømmen er billigst.

Én sidste ting du kan gøre, er at sikre dig, at du har den billigste el-aftale på markedet. Se billige el-aftaler på Billig-strøm.dk

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget strøm bruger man om dagen?

En gennemsnitsdansker bruger ca. 4,4 kWh om dagen.

Hvor mange kwh bruger man om måneden?

En gennemsnitsdansker bruger ca. 133 kWh om måneden. Vintermånederne er som regel dyrere i elforbrug end sommermånederne, da ens udgifter til varme er større.

Hvor meget strøm bruger man om året?

En gennemsnitsdansker bruger ca. 1600 kWh om året.

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.