Det er vist ingen hemmelighed, at vi alle er bekendte med, hvordan strømprisen pludselig kan stige og falde. De pludselige stigninger i elprisen, er nemlig noget, der i høj grad kan mærkes på vores elregning.
Men hvad skyldes disse stigninger? Og hvordan beregnes elprisen egentlig? Det kan du læse meget mere om lige her.
Hvordan fastsættes elprisen?
Har du også undret dig over, hvordan elprisen bestemmes? Så er du formentlig ikke den eneste. Det kan nemlig hurtigt blive en stor mundfuld at finde ud af, hvordan fastsættelsen af elpriserne egentlig fungerer.
Så hvordan fastsættes strømprisen helt konkret? Når vi skal købe strøm i Danmark, foregår det gennem Nord Pool. Nord Pool er den nordiske markedsplads for alt handel af strøm – og det er altså her, hvor de danske elselskaber køber strøm, som de kan sælge videre til dig og resten af befolkningen i Danmark.
Hvis du har en variabel elaftale, har du formentlig oplevet, hvordan prisen på el skifter hver time. Det skyldes, at elprisen bliver fastsat på timebasis hver dag på Nord Pool – og derfor vil du opleve, at timepriserne på el er varierende.
Hvem bestemmer elprisen?
Helt konkret fastsættes elprisen efter udbud og efterspørgsel-princippet – og det er primært elselskaberne og elproducenterne, der afgør, hvad elprisen kommer til at lyde på.
Elproducenterne skal nemlig indberette, hvor meget strøm, de regner med at kunne producere i det kommende døgn. Elselskaberne, som skal købe strømmen, skal derimod indberette, hvor meget strøm, de forventer at købe i det kommende døgn – altså, hvor meget strøm, de forventer, at deres kunder kommer til at bruge.
Når elselskaberne og elproducenter har færdiggjort deres handel på Nord Pool, skal de efterfølgende indsende deres driftsplaner til Energinet.
Hvad er Energinet?
Energinet er den dansk statsligt ejede transmissionsnetoperatør (TSO) indenfor energisektoren. Det er Energinet, som er ansvarlig for at sikre en sikker og pålidelig overførsel af elektriciteten i Danmark, så alle husstande er sikret strøm gennem deres stikkontakter.
Energinet køber derefter elreserver
Når Energinet har fået elselskaberne og elproducenters driftsplaner, sørger de for at købe elreserver før salget på Nord Pool starter. Det er svært at forudsige, hvor meget strøm der reelt bliver produceret, og derfor sørger Energinet for at købe elreserver. Derved sikrer de, at der er tilstrækkeligt med strøm i så fald der bliver produceret mindre strøm end forventet.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvordan fastsættes prisen på el?
Hvordan prissættes el? Elprisen bliver fastsat ud af udbud og efterspørgsel-princippet. Det betyder, at når der er større efterspørgsel på strømmen, så vil prisen dermed stige.
Er elprisen den samme i hele landet?
Nej, elprisen er ikke den samme i hele landet. Elpriserne varierer nemlig afhængigt af, om man bor vest eller øst for Storebælt. Det skyldes, at Vestdanmark har forbindelser til elnettet i Tyskland, hvor Østdanmark har forbindelse til elnettet i Sverige. I Sverige er produktionsomkostningerne typisk en anelse lavere end i Tyskland.
Skrevet af