Hvor meget strøm bruger et komfur?

Indholdsfortegnelse

I mange hjem er komfuret en uundværlig del af dagligdagen. Takket være komfuret har vi nemlig rig mulighed for at lave lækre anretninger, som vi både kan forkæle os selv og vores gæster med. 

Men har du også undret dig over, hvor meget strøm et komfur bruger? I dette indlæg kan du læse mere om komfurets strømforbrug, og beregne, hvor meget strøm dit komfur bruger.

Komfurets strømforbrug afhænger af flere ting

Når det kommer til komfurets elforbrug, er der en række faktorer, der spiller ind. Det drejer sig om følgende faktorer:

  • Type komfur
  • Komfurets alder
  • Din madlavningsstil

For det første har typen af komfur stor betydning – induktionskomfurer er kendt for at være mere energieffektive end traditionelle elektriske komfurer eller dem med keramiske kogeplader. 

stroemforbrug komfur

Komfurets alder har også betydning for, hvor energieffektivt komfuret er. Nyere modeller er nemlig ofte designet til at være mere energieffektive end de ældre modeller. Derudover har din madlavningsstil også noget at skulle have sagt. Hvis du ofte bruger komfuret ved høj varme i længere tid, så vil det naturligvis øge strømforbruget.

 

Hvor mange kWh bruger et komfur?

Komfurets kWh-forbrug afhænger som sagt af flere faktorer. Generelt kan man sige, at et komfur kan være en af de større strømslugere i køkkenet – især hvis det bruges ofte og over længere perioder.

Som udgangspunkt bruger et almindeligt komfur mellem 2 – 2,5 kWh pr. time, hvorimod et induktionskomfur bruger omkring 1,4 kWh.

Beregn, hvor meget strøm dit komfur bruger

Hvor meget strøm bruger et induktionskomfur?

Induktionskomfuret er kendt for at være en energieffektiv løsning. Det skyldes, at induktionskomfuret leverer varme direkte til kogegrejet gennem et magnetisk felt, hvilket næsten eliminerer spildvarme fuldkommen. 

Som udgangspunkt bruger en induktionskogeplade omkring 1,4 kWh pr. time ved høj varme. Strømforbruget afhænger dog af, hvor mange kogezoner, der er i brug på samme tid. 

Hvis man sammenligner et induktionskomfur med det traditionelle komfur, kan man spare op til 50% af energien ved at vælge et induktionskomfur.

 

Hvad bruger mest strøm – ovn eller komfur?

Har du også undret dig over, hvorvidt det er ovnen eller komfuret, som sluger mest strøm? I tabellen nedenfor kan du sammenligne strømforbruget mellem en ovn og et komfur.

Apparat Gns. strømforbrug pr. time
Ovn
2 - 2,5 kWh
Komfur (alm)
1,5 - 2 kWh
Komfur (induktion)
1,4 kWh

Disse tal er vejledende, og kan derfor variere afhængig af specifikke modeller og brugsmønstre. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvor stort et strømforbrug har et komfur?

Et almindeligt komfur kan forventes at bruge omkring 1,5 – 2 kWh pr. time pr. brugt kogeplade. Induktionskomfurer kan være mere energieffektive, da de ofte bruger omkring 1,4 kWh pr. time pr. kogezone. Årligt kan et komfur have et strømforbrug på mellem 200 og 400 kWh, afhængigt af brugsmønstre og komfurtype.

 

Bruger induktion mindre strøm?

Ja, induktionskomfurer bruger generelt mindre strøm sammenlignet med traditionelle elektriske komfurer. Dette skyldes den mere direkte overførsel af varme og den hurtigere opvarmning, hvilket gør madlavningen mere energieffektiv.

Skrevet af

Maria
Maria er vores marketingkoordinator på Billig-Strøm.dk, og spiller en central rolle i at holde dig informeret om alt, hvad der rører sig inden for el-verdenen. Med mere end et års erfaring indenfor energibranchen, har Maria opbygget en solid videnbase indenfor branchen. Maria ved derfor, hvad man skal være særligt opmærksom på, når det handler om elselskaber og elpriser – og den viden ønsker hun at dele med dig. Derudover er Maria ansvarlig for vedligeholdelsen af hjemmesiden og sikrer, at den altid er fyldt med de seneste opdateringer og nyttige guides og blogindlæg, som kan hjælpe dig med at navigere rundt i elmarkedet.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.