Hvad består elprisen af?

Indholdsfortegnelse

Når vi betaler for vores strøm, betaler vi ikke kun for de faktiske kilowatttimer, som vi forbruger. Prisen på el er nemlig sammensat af flere forskellige komponenter, som hver især udgør en procentdel af den samlede elpris.  

Er du også nysgerrig på at undersøge, hvad elprisen egentlig består af? Og hvilke komponenter af elprisen, du kan påvirke? Det kan du læse meget mere om lige her.

Hvordan er elprisen sammensat?

Hvad består prisen på el af? Elprisen er sammensat af 4 forskellige komponenter, som tilsammen udgør den samlede elpris.

Du betaler nemlig ikke kun for den strøm, som du bruger derhjemme – du betaler også for at få strømmen leveret hjem til dig samt afgifter og moms til staten.

Elprisen består af disse komponenter:

  • Den rå elpris
  • Afgifter
  • Moms
  • Transportudgifter

I diagrammet til højre kan du se sammensætningen af elprisen, og hvor stor en andel de forskellige delkomponenter udgør.

Diagrammet tager udgangspunkt i de seneste data fra 1. kvartal i 2024. Diagrammet bliver opdateret, når der er nye data tilgængelig.

Den rå elpris

Den rå elpris dækker over den strøm, som elselskaberne køber på den nordiske elbørs Nord Pool. Strømmen bliver betegnet som den “rå elpris”, fordi elprisen på dette stadie endnu ikke er tillagt de forskellige gebyrer og tillæg, som elselskaberne lægger oveni, når de sælger strømmen videre til dig.

Når elselskaberne videresælger strømmen til dig, tillægger de som sagt et spottillæg til den rå elpris og andre gebyrer – eksempelvis et abonnementsgebyr. For at få en lavere pris pr. kWh, anbefaler vi, at du sammenligner de forskellige elaftaler. Derved får du et bedre overblik over dine muligheder, så du hurtigt kan se, hvem der kan tilbyde de billigste elpriser

Afgifter 

Du skal betale elafgift på den strøm, som du bruger. Afgifterne udgør efterhånden en stor andel af den samlede elpris. Afgifterne består af en række tariffer og elafgiften, som bliver opkrævet på vegne af staten. Afgifterne er ens for alle, og du har derfor ikke mulighed for at påvirke denne post. 

Hvis din bolig anvender en form for elvarme, har du dog mulighed for at få reduceret elafgiften for det forbrug, som overstiger 4.000 kWh om året. 

 

Moms

I Danmark betaler vi moms af alt, hvad vi køber – og det gælder naturligvis også strøm. Det betyder, at staten opkræver 20% af alle delkomponenterne af elprisen. 

 

Transportudgifter 

Endelig består din samlede elpris også af transportudgifter til dit netselskab. Denne udgift går ofte under navnet “nettarif”.
Netselskaberne ejer kablerne i jorden, hvorigennem strømmen bliver transporteret videre til de danske husstande. 

Ofte skal du dog også betale et abonnementsgebyr til dit netselskab, som dækker over omkostninger til læsning af elmåler, afregning mm.

I Danmark er der forskellige netselskaber, og det er derfor forskelligt, hvor meget netselskabet opkræver. Du har dog ikke mulighed for at skifte netselskab, da dit netselskab som sagt ejer kablerne i dit boligområde. 

Du har dog mulighed for at påvirke dette delkomponent en lille smule. Prisen for transport afhænger nemlig af, hvornår på døgnet, du bruger strømmen. Netselskaberne anvender nemlig en såkaldt “tarifmodel”, som går ud på, at strømmen er dyrere at transportere i visse tidsrum.

Skrevet af

Maria
Maria er vores marketingkoordinator på Billig-Strøm.dk, og spiller en central rolle i at holde dig informeret om alt, hvad der rører sig inden for el-verdenen. Med mere end et års erfaring indenfor energibranchen, har Maria opbygget en solid videnbase indenfor branchen. Maria ved derfor, hvad man skal være særligt opmærksom på, når det handler om elselskaber og elpriser – og den viden ønsker hun at dele med dig. Derudover er Maria ansvarlig for vedligeholdelsen af hjemmesiden og sikrer, at den altid er fyldt med de seneste opdateringer og nyttige guides og blogindlæg, som kan hjælpe dig med at navigere rundt i elmarkedet.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.