Forstå din elregning

Indholdsfortegnelse

Vil du gerne vide, hvordan du læser din elregning? Eller vil du blive endnu klogere på, hvordan du selv kan påvirke størrelsen på regningen? Her hjælper vi dig med informationer om din elregning, så du ved, hvad du betaler til, når regningen kommer ind ad døren, og hvad du kan gøre for selv at mindske beløbet. Det hele starter med at forstå din elregning.

 

Tjek din elregning – Sådan gør du

Elregningen, du modtager, vil vise dit samlede elforbrug for den periode, elregningen dækker. Du vil her kunne se forskellige posteringer, der præciserer, hvad de betalte penge går til. Der vil derudover være et aftagenummer, som du skal bruge, hvis du ønsker at skifte elleverandør. Derudover kan der i nogle tilfælde være oplysninger om dit elforbrug fra tidligere år eller en sammenligning mellem dit forbrug og forbruget hos andre lignende husstande.

Hvor finder jeg min elregning?

Hvor kan jeg se min elregning? Hvis du gerne vil tjekke dine elregninger, kan du altid gøre det på dit elselskabs hjemmeside. Ved at se på din elregning og tidligere elregninger kan du hurtigt få et overblik over dit forbrug, så du ved, om dit elforbrug er stigende eller faldende. Det er en god måde at holde styr på dine eludgifter.

 

Hvornår kommer elregningen og hvor ofte?

Hvor ofte betaler man el? Det kan være lidt forskelligt, hvor ofte du får en elregning. Det kan nemlig variere fra elleverandør til elleverandør og afhænger desuden af den aftale, du har. I nogle tilfælde vil du modtage en regning på el hver måned, mens du i andre tilfælde vil betale en regning i kvartalet.

Du vil typisk modtage regningen midt på måneden med en betalingsfrist den første hverdag i den efterfølgende måned. Du har derfor altid god tid til at betale din regning. Oplever du, at du ikke modtager din regning, kan du altid kontakte dit elselskab. Det vil typisk være en teknisk fejl eller lignende, der er skyld i, at du endnu ikke har fået din regning. Betalingsfristen vil i det tilfælde blive ændret, så du stadig har god tid til at få den betalt.

tjek din elregning

Hvad består din elregning af?

For rigtigt at kunne forstå din elregning er det vigtigt at kigge på de specifikke poster, regningen består af. Posterne kan variere en smule fra selskab til selskab, men vil i bund og grund betyde det samme. Posterne ændres nemlig ikke, men kan være kaldt forskellige ting.

Grundlæggende vil der være seks forskellige poster på regningen. Den første post er dit elforbrug. Denne post viser, hvor meget strøm du har brugt i perioden til en pris pr. kWh. Den næste post vil være dit el-abonnement. El-abonnementet er en fast pris, du betaler for at være medlem hos dit elselskab, så du hver dag kan modtage strøm. Det er nemlig dit elselskab, der sælger strømmen til dig.

Den næste post på regningen er transport og distribution af el, hvilket også kaldes for nettarif. Det er den pris, du betaler til netselskabet – og altså ikke dit elselskab. Det er nemlig netselskabet, der ejer kablerne til transport af strømmen. Du vil derudover betale et net-abonnement for at få lov at bruge elnettet hos netselskabet. Det vil også være en post på regningen.

De to sidste poster på elregningen er elafgiften og din PSO-tarif. Elafgiften er en statslig afgift, der er påvirket af dit forbrug. PSO-tarif er en anden statslig afgift, der blandt andet dækker tilskud til miljøvenlig energi.

Disse poster vil altid være en del af din regning for strøm. I andre eksempler på elregninger vil du også kunne se poster for eksempelvis reduceret elafgift eller grøn el. Men de ovenstående poster vil som udgangspunkt altid være en del af din regning.

Beregn din elregning – Kend dit forbrug, og spar penge

Hvis du kender dit årlige forbrug og gerne vil finde ud af, hvad du kommer til at betale i el, kan du anvende en beregner af dit el. Det kan give dig en fin indikator på dit fremtidige forbrug og måske give et fingerpeg om, hvordan du kan spare på din strømregning.

Der er faktisk kun to poster på din elregning, du direkte kan påvirke, nemlig dit elforbrug og dit el-abonnement. Forbruget er naturligvis en post, som du egenhændigt står for, mens el-abonnementet er bestemt af dit elselskab. Men du kan skifte elselskab og måske få en billigere kWh-pris og et billigere abonnement.

De andre poster, som el-transport og afgifter, er enten indirekte påvirket af dit forbrug eller bestemt af staten eller netselskabet – og er altså ikke muligt for dig at ændre.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler din elregning til tiden?

Har du glemt at betale din strøm til tiden? Så vil du med stor sandsynlighed modtage en rykker fra dit elselskab. Elselskabet vil sende dig tre rykkere, hvis du fortsætter med at glemme at betale regningen på 100 kr. pr. styk. Der skal gå 10 dage mellem hver rykker, de sender til dig.

Elselskabet kan derudover sende kravet til inkasso ved at varsle det til dig 10 dage før. Du har dermed de 10 dage til at betale regningen.

Dit elselskab kommer ikke til at lukke for din strøm, medmindre de har grund til at tro, at du heller ikke vil betale din elregning i fremtiden. Det er derfor en god idé at få betalt regningen hurtigst muligt, hvis du har glemt det.

betal elregning til tiden

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvordan sparer jeg på min elregning?

Du kan bedst spare på din strømregning ved at kende dit forbrug og dermed vide, hvad du forbruger, som koster mange penge. Find derefter ud af, hvordan du får bedre elvaner, og lær at slukke lyset, slukke for TV og computer, nedsætte dit standbyforbrug osv. Det kan også være en god idé at undersøge, hvorvidt du kan få et energitilskud. 

Vil du også have billig strøm?
Find de billigste elpriser lige her

Billig-Strom.dk er en annonceside

På Billig-Strom.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Billig-Strom er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.